Brug af digitale medier i den pædagogiske praksis i Bøgen
Som en del af den teknologiske udvikling er digitale medier blevet en helt naturlig del af børnenes hverdag
I Vejle Kommunes digitale strategi for dagtilbud "Digitalt det er for børn" er beskrevet fire overordnede mål for arbejdet med digitale medier:
- Digitale medier er en integreret del af det pædagogiske arbejde.
- Børnene er aktive digitale brugere og får digital dannelse.
- Digitale medier styrker fællesskabet - og vi får forældrene på banen.
- Vi er i øjenhøjde med den digitale udvikling.
I Bøgen har vi tilvalgt brugen af iPad som et pædagogisk redskab, der ift. det 0 til 3 årige barn kan være med til at styrke og supplere vores daglige pædagogiske praksis, og det læringsrum vi tilbyder børnene.
Mål:
- Brug af iPad skal målrettes, som et supplement til at skabe læring i forhold til børnenes omverden.
- IPad kan bruges til at understøtte læreplanstemaerne.
- IPad bruges til dokumentation og formidling både internt og ift. forældrene.
Det gør vi ved at:
- At børnene altid sidder sammen med en voksen, der er med til at understøtte det pædagogiske indhold.
- At være nysgerrige sammen med børnene og sammen finde svar på spørgsmål ved at søge på nettet.
- Fordybe sig i lærerige spil, vendespil, puslespil mv. og sikre sig, at spillet har et pædagogisk indhold.
- Lave små videooptagelser og tage billeder i øjenhøjde.
- At skabe en god kultur og fællesskab omkring samværet og turtagning.
- Bruge iPad målrettet i forhold til børn med særlige behov.
- At dokumentere hvad børnene er optaget af og dermed tydeliggøre børneperspektivet.
- Ipad tilbydes i velvalgte og udvalgte pædagogiske aktiviteter.
- IPads bruges som redskab til formidling og dokumentation ift. inddragelse af forældrene omkring børnenes læring og udvikling.
Digitale børn
-
Digitalt - det er for børn
Det er vigtigt, at vores børn udvikler sig i samspil med verden omkring dem og kan mestre de udfordringer, livet giver.
Digitale medier er en integreret del af vores liv og giver mange muligheder.
I Dagtilbud vil vi gerne udnytte disse muligheder og integrere digitale medier i børnenes leg og læring, så børnene får digital dannelse og lærer at bruge digitale medier på en kreativ og klog måde.
Denne strategi har derfor fokus på dagtilbuddenes brug af digitale medier i det pædagogiske arbejde - når børnene selv bruger digitale medier, og når voksne bruger digitale medier i arbejdet med børn og forældre.
Digitale medier dækker bredt og er eksempelvis tablets, smartphones, interaktive tavler, computere, digitale microskober, kameraer, videokameraer, apps og web 2.0 værktøjer.
Du kan læse mere her Digitalt - det er for børn - Digitalt - det er for børn (vejle.dk)