Når børn bliver syge
Når jeres barn starter i vuggestue, bliver det udsat for et andet smittetryk, end det er vant til
Det er meget individuelt, i hvilket omfang børn bliver syge, men ofte vil der støde virussygdomme til i løbet af de første år i daginstitution.
Ifølge Sundhedsstyrelsen retningslinjer, kan et barn ikke anses for rask, medmindre det er feberfrit og almen tilstanden er upåvirket.
I praksis vil dette sige, at barnet skal kunne klare at deltage i de almindelige aktiviteter, der foregår i institutionen både ude og inde. Er du om morgenen i tvivl om, om dit barn kan klare at være i vuggestue, så ring evt. til vuggestuen og snak med pædagogerne på stuen om det.
I tilfælde af sygdom kan jeres barn ikke afleveres i vuggestuen. Vi vil gerne vide, hvad Jeres barn fejler, af hensyn til smitterisiko. Bliver dit barn syg i løbet af dagen, vil vi ringe og bede dig hente barnet. Ved sygdom forstås feber eller generel utilpashed.
Se i øvrigt vejledningen på stuerne omkring de enkelte børnesygdomme og tal evt. med personalet herom.
For at mindske generel smitte risiko er det vigtigt at du som forældre vasker hænder på dit barn om morgenen og ligeledes anbefaler vi, at barnet får vasket hænder ved afhentning.
Læs endvidere anbefalinger vedrørende syge børn og brug af Panodil til syge børn i et af nyhedsbrevene fra Konsulentsundhedsplejerskerne ved Vejle Kommune her:
Syge børn
-
Syge børn
Børn er tit syge i småbarnsalderen. Som oftest drejer det sig om ufarlige virusinfektioner.
Undersøgelser har vist, at børn passet i vuggestue er syge gennemsnitligt 25 dage pr. år og for børn i
børnehave drejer det sig om 10 dage. Tallene dækker over de dage, hvor barnet er så sygt, at det må blive
hjemme.Antallet af sygedage er meget større, når man tæller de dage med, hvor barnet har en infektionssygdom, men er upåvirket af det, så det kan komme i vuggestuen. Selvom barnet virker tilpas, kan det
alligevel smitte. -
Pasning af syge børn
Børns sygdom giver anledning til megen bekymring.
Mange forældre er usikre på, hvordan de skal reagere,
hvis f.eks. deres barn har feber og det fører til mange henvendelser til skadestue og lægevagten.Undersøgelser peger på, at forældrene mangler viden om feber som kroppens bekæmpelse af
infektionssygdomme og viden om pleje af febersygt barn i form af væske og afklædning.Et sygt barn kan have forskellige symptomer afhængig af selve sygdommen og hvordan barnet ellers har
det: feber, smerter, træthed og manglende lyst til at lege.Et barn klager på en anden måde end voksne, og klagerne er ofte lokaliseret til maven. Desuden får børn lettere højere temperatur end voksne, den kommer
nemt op på 39-40 gr. Tilstanden kan svinge meget og hurtigt.
Derfor er det vigtigt, at barnet passes hjemme i trygge rammer og af forældrene eller andre voksne, som kender barnet godt. De skal kunne se og reagere på, hvis sygdommen udvikler sig i alvorlig retning.Barnet skal passes hjemme, indtil det er raskt.
Det er udbredt at give Paracetamol til syge børn dels som febernedsættende og dels som smertestillende.
Vær derfor opmærksom på følgende forhold:
Panodil (Paracetamol, Pamol og Pinex) kan nedsætte feber og kortvarigt gøre, at barnet får det bedre. Det
kan friste forældre til at sende børnene for tidligt af sted i institutionen.Når virkningen af Panodil svinder, står personalet med slappe og utilpasse børn, der ikke har overskud til at være en del af hverdagen i institutionen.
Derfor skal børn ikke af sted i vuggestue eller børnehave lige efter at have fået Panodil. Så længe, at de er så påvirkede af deres sygdom, at de har brug for Panodil, skal de være hjemme.
Der er kun i meget få tilfælde brug for at nedsætte temperaturen med Panodil og det kan desuden sløre vigtige symptomer. Brug det kun efter aftale med en læge.
Læs anbefalinger fra Sundhedsplejen vedr. syge børn og panodil her
-
Syge børn- hvem har det konsekvenser for
Børnene: Kroppen er på overarbejde under sygdom og barnet har ikke noget overskud. Det er derfor vigtigt
med rekonvalescens periode, inden barnet igen skal ind en aktiv og krævende hverdag i institutionen. En
feberfri dag hjemme er godt for barnet. Hvis barnet kommer af sted for tidligt, er der risiko for hurtigt at
bukke under for sygdom igen med risiko for at udvikle komplikationer. Hyppige og langvarige sygdoms
perioder påvirker og kan forsinke barnets vækst og udvikling.Forældrene: Børns sygdom giver anledning til bekymring, både i forhold til, hvordan forældrene skal pleje det det syge
barn bedst muligt og i forhold til, hvem der skal passe det syge barn.
Mange forældre har ikke tilstrækkelige muligheder for at blive hjemme hos barnet. Og mange af nutidens
bedsteforældre er stadig på arbejdsmarkedet og kan ikke altid tage over.
Undersøgelser viser, at 33 % af forældre har problemer med at få det syge barn passet og kun 5 % har
mulighed for at ændre på arbejdstiden. I samme undersøgelse fortæller 40 % forældrene, at de har
afleveret barnet i institutionen, selvom det ikke var helt rask. Og 2-5 % har ladet det syge barn være alene
hjemme.Institutionen:
Mange syge børn giver øget infektions-risiko og dermed øget sygelighed både blandt personalet og
børnene.
Det er som en ond cirkel, hvis børnene afleveres halvsyge, fordi det giver større smitterisiko og de halvsyge
børn vil kræve personalets opmærksomhed. Det giver mindre tid til det pædagogiske arbejde til de raske
børn.Samfundet:
Arbejdspladser mister arbejdskraft. Der er øgede udgifter til sygedagpenge. Sundhedsvæsenet har øgede
udgifter pga. indlæggelseshyppighed og til lægekonsultationer.
Der er mange gode grunde til at til at være aktive for at påvirke fraværspolitikken på arbejdspladsen og til
at gå ind i samfundsdebatten for at bedre mulighederne omkring pasning af syge børn.