Bøgens styrkede pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen "Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold".

Vuggestuen Bøgen er en daginstitution med 46 børn i alderen 0-3 år. Vuggestuen, der er beliggende i et villakvarter på Søndermarken i Vejle, er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.

I Bøgen har vi en tryg og åben atmosfære med rum for liv og udvikling, hvor hver enkelt familie og barn mødes med respekt og nærvær.
Vi tænker i og arbejder ud fra at se ressourcer både hos den enkelte og i fællesskabet. Måden, vi er sammen på, er afgørende for trivsel og udvikling hos både børn og voksne. I Bøgen er den kendetegnet ved en anerkendende og inkluderende tilgang til måden at være sammen på. Dette med en forankret viden om at alle gør det, så godt de kan - både børn og voksne.
Samværsformen og læringsmiljøet i Bøgen er styret af klare pædagogiske værdier, der bliver båret af en høj faglighed og et stort medejerskab og ansvar hos den enkelte.

Der er fire børnegrupper i Bøgen, hvoraf de tre har til huse i stueetagen: Blå og Grøn stue med hver 10 børn og Gul stue med 9 børn i alderen fra 0-2 år. På vores 1. sal har vi børnegruppen Kvisten med 16 børn i alderen fra ca. 2 år til den måned, hvor de fylder 3 år og flytter i børnehave.

Aldersopdelingen giver mulighed for at skabe et målrettet og udviklende læringsmiljø for børnene, med det store udviklingsspring der er, fra barnet starter i vuggestue, og til det er tre år og skal i børnehave

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

De centrale elementer i det pædagogiske grundlag er:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber
• Pædagogisk læringsmiljø
• Forældresamarbejde
• Børn i udsatte positioner
• Sammenhæng til børnehaven
  
  

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer er beskrevet efterfølgende.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

Børnesyn i Bøgen
Det, at være barn, har i Bøgen værdi i sig selv, og i vuggestuen skal der være plads, tid og ro til at være barn. Vores udgangspunkt er, at børn trives og udvikler sig, når de med udgangspunkt i en tryg relation bliver mødt, set og hørt. Børnene tilbydes passende udfordringer, oplever anerkendelse og samhørighed i forpligtende, omsorgsfulde og givende fællesskaber.
Vi tager afsæt i, at børns intentioner altid er rettet mod samarbejde og det at være en del af fællesskabet, også når barnet har brug for rum til sig selv. Det er altid de voksnes ansvar at imødekomme, forstå og skabe ramme for dette.
Børns forudsætninger og potentiale for udvikling og læring er dynamisk og næres og understøttes i samspil med andre i det miljø, som barnet er en del af. Børnene kan med udgangspunkt i dette og deres ressourcer støttes og guides til deltagelse, udvikling og læring.

Gennem barnets tre første leveår grundlægges dets personlighed. Det skal lære verden at kende og udvikle de personlige og grundlæggende kompetencer, der gør, at det med integritet kan begå sig i den.

Derfor ønsker vi at understøtte børnene i at opleve sig som:

• selvstændige, nysgerrige og værdifulde med en oplevelse af selvværd.
• aktive, kommunikative, empatiske, og eksperimenterende.
• inkluderende, sociale og i stand til at sige til og fra ift. egne grænser.

 

Dannelse i Bøgen

Børns dannelse foregår i et globaliseret og demokratisk samfund, som er i konstant udvikling og dermed også den kultur, som de er en del af.

Det betyder, at gamle faste strukturer i samfundet, normer, traditioner og værdier, ikke længere er givne, men derimod under konstant påvirkning af medier, reklamer og andre kulturer, der bliver integreret i vores kultur.

Denne samfundsudvikling giver det enkelte individ en mangfoldighed af valgmuligheder og påvirkninger i dannelsen af egen identitet, og de fællesskaber det indgår i. Dette fordrer en evne til at kunne forholde sig refleksivt og åbent og skabe sin egen livshistorie med en oplevelse af sammenhæng og mening.

Det er derfor en vigtig værdi for os, at børnene så tidligt som muligt understøttes i at sætte deres egne spor og være aktive skabere af deres eget liv. Det betyder, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået og opleve sig som en værdifuld og bidragende del af fællesskabet. Alle børn skal have mulighed for at have medindflydelse på egen udvikling og læring inden for de rammer, som de voksne har ansvaret for at sætte.

Leg og børnefællesskaber i Bøgen
Fællesskaber udgøres af dem vi er, det vi laver sammen, og måden vi er sammen på. I Bøgen skal børn opleve, at de bliver set, mødt og forstået som en værdifuld del af fællesskabet.

Vi ønsker at skabe et inkluderende fællesskab, der understøtter dannelse, læring, udvikling, deltagelse samt sociale og kulturelle erfaringer. Vi skaber udviklende lege-læringsmiljøer med udgangspunkt i både barnets eget perspektiv, dets trivsel og udvikling, samt de muligheder fællesskabet tilbyder.

Legen er barndommens vigtigste aktivitet, og den har værdi i sig selv. I legen lærer børn noget om sig selv, hinanden, kulturen og verden at kende. Legen er dermed helt grundlæggende for børnenes personlige og sociale udvikling, for deres dannelse, trivsel og læring.

Leg betyder både børns egne spontane lege, som foregår på deres helt egne præmisser, og den leg der initieres af de voksne omkring børnene.

Vi skaber en tryg og udviklende ramme for børnenes leg og børnefællesskabet med en imødekommende stemning i vuggestuen. Dette med voksne der understøtter børnenes perspektiver, som er i børnehøjde og er gode rollemodeller.

Vi prioriterer, at der er tid til nærvær, og at de voksne følger børnene. Muligheden for fordybelse i små legegrupper understøtter det inkluderende fællesskab, et differentieret læringsmiljø og udviklingen af personlige og sociale kompetencer.

Læring i Bøgen

Det udviklende læringsmiljø for børn og voksne foregår hver dag i vuggestuen.

Det sker både i de planlagte og spontane aktiviteter, i de daglige gøremål, i relationerne og i vores kultur.

• Barnets læreprocesser finder sted, hvad enten man kalder dem for udvikling, opdragelse eller dannelse. Samlet dækker de over erkendelses – og erfaringsprocesser, der medfører ændringer.
• Læring fordrer, at der er fokus på børneperspektivet og børns egne aktive deltagelse.
• Læring foregår altid på flere planer samtidig og har intet fast startpunkt og slutpunkt.
• Læring foregår som gensidige processer, i relationer mellem børn og voksne samt børnene indbyrdes.
• Børns læring styrkes gennem brug af alle sanser.
• Læringsprocesserne kan både tage udgangspunkt i børnefællesskabet eller det enkelte barn og den nærmeste zone for udvikling, og vil derfor altid være under forandring.

 

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Det pædagogiske lege-læringsmiljø igennem hele dagen i Bøgen

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og udvikling og skal være til stede i vuggestuen hele dagen.

I arbejdet med børnene i vuggestuen skaber vi pædagogiske lege-læringsmiljøer, der i sin helhed understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn. Vi har både fokus på det enkelte barn og på børnegruppen i sin helhed. Vi skaber udviklende lege-læringsmiljøer med udgangspunkt i både barnets eget perspektiv, dets trivsel, udvikling, og de muligheder fællesskabet tilbyder. Med faglighed, viden og engagement involverer vi os i børnenes initiativer og skaber en tryg ramme samt nye muligheder for deres erfaringsdannelse efter alder og udvikling.

Vi har fokus på børnenes nærmeste udviklingszone, og vi arbejder bevidst med tilknytning, mentalisering og relationer. Vi understøtter børnene i det, de er optaget af, i deres deltagelsesmuligheder, og det de har brug for med udgangspunkt i deres alder og de behov der naturligt hører til. På den måde kan vi, med udgangspunkt i børnenes initiativer, give dem relevante udfordringer, gode aktiviteter og støttende samvær.

Til at understøtte dette og børnenes trivsel og udvikling er nærvær, ligeværd, respekt og anerkendelse nøgleord for os i samspillet med både børn og voksne.

Med indlevelse i og forståelse af barnets eget perspektiv, dets intentioner, følelser og handlinger støtter og guider vi børnene til at indgå i fællesskabet og aktiviteterne, som det pædagogiske lege-læringsmiljø tilbyder.

Et kvalificeret pædagogisk lege-læringsmiljø fordrer høj faglighed og et kontinuerligt arbejde med udvikling af både pædagogikken og vores personlige og professionsfaglige kompetencer. Feedback, vidensdeling og fælles dialog er nøgleord i den sammenhæng. Vi arbejder med indsatsområder i forhold til læreplanen og det pædagogiske arbejde, hvor vi finder, undersøger og evaluerer pædagogiske fokuspunkter fra vores pædagogiske praksis. På den måde er vi reflekterende både i forhold til vores praksis, rammerne for vores arbejde, samværsformen og de krav, der stilles indadtil i forhold til vores profession.

 

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Forældresamarbejde i Bøgen
Det er vigtigt, at forældre og personale har et godt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at tage et fælles ansvar for at skabe et godt liv for barnet.

Derfor lægger vi stor vægt på en god daglig kontakt, da det er af stor betydning for barnets tryghed og trivsel i vuggestuen. Det betyder, at der er tid til både at modtage det enkelte barn og overlevere ved afhentning. Der er en fælles forventning om, at både forældre og personale orienterer hinanden om oplevelser fra hjemmet eller institutionen, som kan have betydning for barnets dag og dets trivsel.

I hverdagen ønsker vi en god og konstruktiv dialog mellem forældre og personale, hvor der er åbenhed og lydhørhed over for hinanden. Vi ønsker, der skal være tydelighed omkring gensidige forventninger og gensidige tilbagemeldinger, både i forhold til det der er godt og mindre godt. Dermed skabes medvidenhed, og vi kan understøtte det fremtidige samarbejde bedst muligt.

Personalet står til rådighed for forældrene med viden og faglighed, og de vil altid åbent og ærligt i en gensidig dialog sparre og vejlede omkring tvivlsspørgsmål eller bekymringer. Personalet har tavshedspligt med alt, der vedrører børn og forældre.

Når vi modtager et nyt barn i vuggestuen, tilknytter vi en kontaktperson, som er den gennemgående person for barn og familie.

Det er kontaktpersonen, der sammen med Bøgens leder byder den nye familie velkommen til en opstartssamtale, hvor vi taler om barnets/familiens trivsel og udvikling fra graviditet, fødsel og frem til barnet starter i institutionen.
Kontaktpersonen har det primære ansvar for at følge barnets trivsel og udvikling på tæt hold, og får gennem en tillidsfuld og tæt relation ansvaret for løbende at informere forældrene om barnets liv, udvikling, trivsel og læring, i vuggestuen. Efter 3 måneder tjekker kontaktpersonen op på opstarten med forældrene, samt på hvordan barnet trives i vuggestuen. Når barnet rykker på kvisten, vil der være en samtale med forældre, kontaktperson og kontaktperson på kvisten. Desuden vil der være en samtale, inden barnet starter i børnehave mellem forældre, kontaktperson og pædagog fra børnehaven. Begge samtaler tager udgangspunkt i dialogprofil fra ”Hjernen og Hjertet”.

Derudover bruges en bred vifte af tiltag til yderligere at understøtte samarbejdet mellem forældre og personale ift. børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Vi bruger den digitale platform til information og vidensdeling med forældrene omkring aktuelle læreplansperioder og indsatsområder. Det kan være SMTTE-modeller, praksisbeskrivelser, billeder, små videoklip og lignende, der understøtter forståelsen eller synliggør, hvordan forældrene kan støtte deres barn ift. aktuelle emner. Det kan også være sange, historier eller ”tegn til tale” eksempler, som forældrene kan bruge derhjemme sammen med deres barn. Forældrene kan inviteres til en kort orientering omkring erfaringer fra en læreplansperiode, eller en lille fernisering med fremlæggelse af pædagogisk dokumentation og børnenes materiale.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Børn i udsatte positioner i Bøgen
Det pædagogiske lege-læringsmiljø i Bøgen, skal understøtte alle børn og tage højde for at trivsel, udvikling, læring og dannelse fremmes hos børn i udsatte positioner.

Ansvaret for et muligt behov for en fokuseret indsats ift. et barns udvikling og trivsel ligger hos kontaktpersonen, som har en særlig relation til barnet og det daglige samarbejde og dialog med forældrene.

Et eventuelt behov for en fokuseret indsats ift. barnets/familiens trivsel og udvikling opspores og systematiseres ved kontaktpersonens tætte relation til barnet. Derudover anvendes praksisbeskrivelser og dokumentation i Barnets Bog. Barnets bog beskriver det enkelte barns trivsel, læring og udvikling inden for alle læreplanstemaer, herunder også barnets alsidige, personlige og sociale udvikling.

Ydermere laves en vurdering af barnets udvikling og trivsel i dialogprofilen i Hjernen og Hjertet ved 2 år ved overgang til storegruppen på Kvisten og ligeledes ved 2 og 10 mdr. ved overgang til børnehave.

Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling sparres i første omgang med AKT pædagog, kolleger, ledelse og sprogpædagog. Dette er altid med inddragelse af forældre. AKT pædagogen har et særligt ansvar ift. at iagttage børnenes trivsel eller bekymring for samme ved de fastlagte AKT besøg og sparring på de enkelte stuer.

Derudover har vi fastlagt sparring med både pædagogisk rådgiver og socialfaglig medarbejder hver 6. uge, som altid inddrages og bruges ved bekymring, og som også kan kontaktes ved akut behov for sparring.

Er der stadig bekymring og brug for en bredere tværfaglig sparring, bruges de konsultative møder.

 

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

Den gode overgang i Bøgen – sammenhænge i børns liv

Fra stueetagen til Kvisten

I Bøgen har vi valgt en struktur, der opdeler børnene i grupper efter alder. De 2-årige børn er samlet i Kvistgruppen, hvor der er plads til 16 børn.

• Strukturen er børnehaveforberedende, da hverdagen på Kvisten er målrettet de 2 årige, og dermed  skabes et målrettet pædagogisk læringsmiljø for de 2 årige eksempelvis:
  Morgensamling med fortællekasse, turtagning, eventyr, sprog,- bevægelses- og sanglege.
• Selvhjulpenhed i forhold til spisning, påklædning og leg med jævnaldrende rollemodeller.
• Skovuger, ture og aktiviteter ud af huset hvor alle 16 børn i gruppen kan deltage sammen.
• Lege, herunder rollelege, hvor sociale kompetencer, sprog og færdigheder udvikles, i samspil med jævnaldrende.
• Aktiviteter og projekter målrettet aldersgruppen.

Børnene kommer på Kvisten ud fra en konkret vurdering af, hvornår de er klar til det. Vi bruger dialogprofilen i Hjernen og Hjertet til at understøtte en vurdering af barnets parathed til Kvisten.

Inden barnet starter på Kvisten, er det på indkøring. Det betyder, at barnet kommer på besøg på Kvisten i ugen op til opstart sammen med en kendt voksen fra stueetagen. Når barnet er på besøg på Kvisten, vil den, der skal være kontaktperson på Kvisten være inde sammen med barnet, og nogle af de børn barnet kender, der allerede går på Kvisten. Den sidste dag eller to inden opstart, vil en voksen fra den stue barnet kommer fra sove med barnet på Kvisten. Den sidste dag på stuen i stueetagen holdes der farvelfest for barnet.

Sammen med forældrene afholder kontaktpersonen fra barnets stue og kontaktpersonen fra Kvisten en midtvejssamtale med status på barnets udvikling og en præsentation af Kvisten.

Fra vuggestue til børnehave

Når barnet har fået tilbudt en børnehaveplads, ønsker vi på en konkret og nærværende måde at markere for barnet, at vuggestuetiden er slut, og børnehavetiden venter forude.

Vi har følgende konkrete handlinger til at understøtte dette:

Der aftales farvelsamtale, hvor kontaktpædagog, forældre, og en pædagog fra den modtagende børnehave inviteres med og deltager.

• Information om barnets start i børnehave sker dels i Bøgebladet og på stuedøren.
• Farvelfesten er genkendelig for barnet og finder sted den sidste dag i vuggestuen til morgensamlingen, hvor forældrene inviteres til at deltage.
• Barnets bog, som dokumenterer barnets liv og udvikling i vuggestuen, gives som farvelgave. Vi opfordrer til, at bogen tages med i børnehaven som et konkret bindeled mellem vuggestue og børnehave.

I forhold til børn i udsatte positioner laves individuel dagsorden til farvelsamtalen, hvor også eventuelle tværfaglige samarbejdspartnere inviteres.

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling drejer sig om en kontinuerlig udvikling af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder.
Læringsmiljøet skal fremme børns engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd.

Social udvikling
Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer, der foregår sammen med andre i sociale fællesskaber, hvor børnene oplever, at de hører til.
Læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale og til lokal- og nærmiljøet.

Kommunikation og sprog
Børn udvikler deres sprog og evne til at kommunikere i de nære relationer til forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Læringsmiljøet skal derfor være sprogligt stimulerende og understøtte børns kommunikative og sproglige samspil med det pædagogiske personale og det børnefællesskab, de er en del af.

Krop, sanser og bevægelse
Børn lærer verden at kende gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Læringsmiljøet skal give alle børn mulighed for at deltage i fællesskabet og i aktiviteter og leg, og det pædagogiske personale skal motivere børn til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse.

Natur, udeliv og science
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænkemåder og få en begyndende forståelse af samspillet mellem menneske, samfund og natur. Læringsmiljøet skal inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Kultur, æstetik og fællesskab
Kultur er en kunstnerisk og skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser. Det giver mulighed for, at børn kan møde nye sider af sig selv og få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læringsmiljøet skal formidle glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis, og det skal understøtte børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk.

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes alsidige udvikling skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Have kontaktpersonsordning til at understøtte børnenes tilknytning, deres relationer til de andre børn og oplevelse af sig selv ift. dette.
• Have tydelige afsæt af børnenes spor i institutionens hverdagsliv.
• Være sammen på en respektfuld og anerkendende måde.
• Have indlevelse i og kunne rumme barnets følelser.
• Være tydelige voksne der guider og sætter ramme for børnenes læringsrum.
• Have morgensamling der både understøtter børnefællesskabet og det enkelte barns deltagelsesmulighed.
• Byde børn og familier velkommen hver dag.
• Skabe tryghed og nærvær i relationen mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes.
• Lytte til og tale med barnet.
• Skabe gode rammer for legen og støtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
• Følge barnets perspektiv, dets initiativer og give det plads til og mulighed for udfoldelse.
• Fremme børnenes engagement og deltagelse, så de oplever selvtillid og selvværd.
• Benævne barnet ved navn, se og møde det.
• Benævne barnets initiativer, intentioner og følelser.
• Den voksne altid har ansvaret for samspillet.
• Se og imødekomme det enkelte barn med hensyn til dets behov for søvn, mad og omsorg.
• Støtte børnene i at være selvforvaltende omkring måltidet, hvor børnene selv øser mad op og selv bestemmer, hvad de vil spise og hvor meget.
• Skabe en hyggelig og rolig ramme omkring måltidet, hvor børnene kan inddrages i forskellige gøremål.
• Være reflekterende og give feedback i forhold til egen og kollegers praksis.
• Tage udgangspunkt i børneperspektivet og det enkelte barns ressourcer og kompetencer.
• Bruge hinanden til faglig sparring til at få afdækket og kvalificeret udfordringer, handlemuligheder og ressourcer.
• Have et tæt og åbent forældresamarbejde. Kontakte forældre og have en fælles dialog, når barnet ikke er triveligt eller er blevet syg.
• Give børnene medindflydelse og medbestemmelse alt efter deres alder, så de oplever at være betydningsfulde og medskabende på egne handlinger.
• Understøtte alle børn til at bidrage ind i fællesskabet alt efter alder.
• Støtte børnene i at turde gå egne veje og derved kunne vælge aktiviteter eller relationer til og fra.

 

Vi er på rette vej, når børnene:

• Kan udtrykke deres følelser.
• Kan sige til og fra.
• Kan bidrage med egne initiativer ind i fællesskabet.
• Kan mærke deres behov og give udtryk for dem.
• Har en oplevelse af at ”jeg er mig”.
• Tror på sig selv og tør afprøve nye ting.
• Kan bede om hjælp, når de har brug for det.
• Oplever glæde ved sig selv og egen mestring.
• Deltager i fællesskabet og legen med interesse og glæde.
• Har sat deres egne spor.
• Har tilknytning til børn og voksne.
• Kan være fordybet i egen leg.
• Er selvregulerende og spiser når de er sultne, og sover når de er trætte.

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer
til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes sociale udvikling skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Vuggestuen er gruppeopdelt, så det enkelte barn kan opleve tilhørsforhold.
• Dyrke børnefællesskaberne, eksempelvis ved daglig morgensamling med benævnelse af alle gruppens børn og differentierede deltagelsesmuligheder.
• Opdele børnene i mindre legegrupper ved aktiviteter og leg.
• Støtte børnenes spirende venskaber.
• Inddrage børnene i udviklingssvarende opgaver og rutiner ift. fællesskabet.
• Støtte og guide barnet ift. at indgå i børnefællesskabet.
• Tilbyde sociale fællesskaber hvor alle børn kan få oplevelsen af at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt til lege og samvær.
• Sætte ord på barnets perspektiv, handlinger, følelser, initiativer og behov, og dermed understøtte begyndende empati.
• Støtte barnet i at følge eget initiativ og dets interesse i at følge andres.
• Møde børnene med positive forventninger og understøtte deres gåpåmod.
• Mentalisere barnet ved at kunne rumme og guide barnet gennem dets følelser.
• Støtte børnene i turtagning, i at lytte til hinanden og til at samarbejde.
• Støtte børnene i at sætte grænser for sig selv, så de kan sige til og fra.
• De voksne tager ansvar og guider barnet.
• De voksne kan mentalisere, vise empati og være efterligningsværdige rollemodeller.
• De voksne tager ansvar for en anerkendende, respektfuld og lydhør atmosfære, hvor der er plads til alle.
• De voksne støtter det stille barn i at komme på banen og gøre sig tydelig i forhold til børnefællesskabet.
• De voksne guider det initiativrige barn i at få øje på og lytte til de andre børns initiativer.
• Understøtte børnenes lyst til at lege, udforske og eksperimentere.
• Lave sociogram eller priktest til stuemøder hvert halve år.
• Skabe rum for medindflydelse og inddragelse af børnene efter alder og udvikling.

 

Vi er på rette vej, når børnene:   

• Deltager ligeværdigt i børnefællesskabet.
• Tager initiativer og derved bliver deltagende i forhold til de andre børn.
• Har tilknytning og nære relationer til betydningsfulde børn og voksne.
• Kan begynde at sætte grænser for sig selv og øver sig i at sige til og fra.
• Sætter deres egne spor i børnefællesskabet og vuggestuen, for dermed at bidrage til den kultur, de er en del af.
• Kan indgå i legerelationer.
• Kan være opmærksomme på hinanden og øver sig i turtagning.
• Viser glæde ved sig selv, hinanden og fællesskabet.
• Kan udvise begyndende empati.
• Viser glæde og tryghed ved at komme i institutionen.
• Er nysgerrige og udforskende i børnefællesskabet.
• Kan invitere hinanden ind i legen og i børnefællesskabet.
• Udviser begyndende opmærksomhed på at hjælpe hinanden.

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes kommunikation og sprog skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Sætte ord på ting, begreber, følelser, personer, farver, vejr osv.
• At have fokus på øjenkontakt.
• Svare det lille barn når det pludrer.
• Støtte børnene i at bruge sproget til at gøre sig forståelige ift. børnefællesskabet.
• Bruge bøger, rim, fortællekasse og remser i den pædagogiske praksis.
• Have morgensamling hver morgen, hvor der fortælles små eventyr, synges sange med fagter, bruges sangkufferter, spilles på trommer og leges med lyd og rytmer.
• Understøtte legelyde og stemninger.
• Give barnet tid til at udtrykke sig, til turtagninger i dialogen og vente, se og følge.
• Hjælpe barnet med at sætte ord på leg, initiativer, konflikter og følelser.
• Præsentere børnene for mange forskellige udtryksformer i hverdagen, så der bliver mimet, sunget, vrøvlet, lavet grimasser og fagter, pjattet, hvisket, råbt og hvinet.
• Have nærvær i kommunikationen med det enkelte barn.
• Skabe en kultur hvor der er plads til, at alle har mulighed for at udtrykke sig.
• Bruge ”tegn til tale” og ”børnetegn” i den pædagogiske praksis.
• Bruge digitale medier til at understøtte det sproglige læringsmiljø.
• Have fokus på nysgerrighed og forundring sammen med børnene.
• Understøtte legen som en øvebane for barnets nonverbale og verbale kommunikation.
• Indtænke sproglige læringsmuligheder i alle rutiner samt planlagte og spontane aktiviteter.

 

Vi er på rette vej, når børnene:

• Kan kommunikere, skabe kontakt og forståelse gennem verbalt og nonverbalt sprog.
• Bruger forskellige udtryksformer og leger med dem.
• Eksperimenterer i lege med lyde, sprog og udtryksformer.
• Bruger legelyde.
• Inspireres af og bruger sanglege og fagter.
• Bliver bevidste om deres eget kropssprog og kan give udtryk for sig selv med deres kropssprog.
• Aktivt bruger sproget i samspillet med andre i fællesskabet.
• Løbende udvikler et større og mere nuanceret ordforråd.
• Kommunikativt kan udtrykke personlige grænser, behov, initiativer, følelser osv.

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge,
udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro
og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes brug af krop, sanser og bevægelse skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Tænke bevægelsesudfordringer og at barnet får kropslige erfaringer i hverdagen ved at have store bolde, hængekøje, gange der må løbes på som en del af indretningen.
• Understøtte det lille barns naturlige bevægelsesudvikling og kropslige udfoldelse.
• Lade børnene selv være aktive, deltagende og øve sig i at være selvhjulpne, når de eks. skal op i krybben, op på trip-trap stolen, op på puslebordet, have tøj af og på og vaske hænder.
• Bruge trommer, rytme, sang og bevægelseslege til morgensamling.
• Bruge rytmikrum og sanserum i kælderen samt gymnastik i salen.
• Styrke bevægelsesglæde i fællesskabet, hvor der er plads til vilde og kropslige tumlelege.
• Skabe rum og give plads til ro, fordybelse, afslapning, grounding og stille lege.
• Bruge det fysiske miljø omkring vuggestuen ved at inddrage skov, natur, nærmiljø og legeplads.
• Give børnene sanseoplevelser og erfaringer med forskellige materialer som hårdt, blødt, koldt og varmt.
• Tilbyde et uderum hvor børnene kan gynge, rutsje, gå på line, trille ned ad bakke, gå op og ned ad rampe osv.
• Hjælpe barnet med at sætte ord på hvad der er rart, og hvad der ikke er rart, så barnet kan sætte personlige grænser.
• Skabe bevægelsesfællesskaber hvor der er plads til leg, initiativer og aktivitet. Dermed udvikles kropslige erfaringer i det sociale samspil, som barnet kan spejle sig i og udvikle egen kropsidentitet.
• Støtte børnene i at udforske og eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på, som både giver høj og lav puls.
• Støtte forældrene i at deres barn kan selv, f.eks. selv gå på trapper, kravle op på trip trap stol eller øve sig i selv at tage overtøj af/på.
• Tilbyde varierede smagsoplevelser med ernæringsrigtig og overvejende økologisk mad hver dag.
• Lægge børnene til at sove når de er trætte, og lade børnene sove til de vågner.
• Have faste rutiner omkring håndvask både om morgenen, når barnet kommer, inden måltider, samt når barnet går hjem igen.

 

Vi er på rette vej, når børnene:

• Er kropsligt aktive, udforskende, eksperimenterende og udfordrer sig selv.
• Kan og vil selv samt viser glæde ved egen mestring.
• Viser glæde ved fysisk udfoldelse og har bevidsthed om egen krop.
• Har en sund og naturlig motorisk udvikling.
• Øver sig i at være selvhjulpne ift. til de områder, de selv kan mestre.
• Har personlige grænser og kan give udtryk for disse.
• Udvikler kropsidentitet, og at børnene spejler sig i hinanden i forskellige fællesskaber.
• Er sunde og trivelige og når børnene er deltagende i måltidet samt øver sig i at være selvhjulpne.

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes brug af natur, udeliv og science skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Bruge natur og nærmiljø året rundt.
• Have mange forskellige elementer på legepladsen som f.eks. stubbe der forgår, sten, grene, vand, sand, blomster, frugtbuske, jordbunker, halmballer og krydderurter.
• Have traditioner omkring de forskellige årstider med anemonetur, høstfest med hestevognstur og løvfaldshygge i haven.
• Bruge uderummet i al slags vejr og på alle årstider.
• Lade børnene pjaske i vandpytter, kravle i det dugvåde græs, klatre på træstammer, lege med mudder, lede efter krible krabledyr i jorden og under bark, spise solbær, ribs, brombær og krydderurter på legepladsen.
• Lade børnene mærke og erfare naturen.
• Have skovuge, en uge i foråret og en uge i sensommeren for de ældste børn.
• Tage naturen med ind i vuggestuen og f.eks. fordybe sig i en snegl eller bænkebider.
• Have fokus og sætte ord på naturfænomener som f.eks. sol, sky, blæst, regn og himmel.
• Bruge uderummet til at understøtte et inkluderende læringsmiljø ved bl.a. at lave små legegrupper og skabe små rum på legepladsen.
• Have fokus på fællesskabet med aktiviteter i naturen ved eks. morgensamling, tegne med kul eller lege med vand, sand, mudder og sne.
• Bruge uderummet med en umiddelbar glæde og nysgerrighed, hvor barnet får mulighed for at undersøge, undres og erfare i fællesskabet med andre.
• Skabe rammer for at selv de helt små børn har mulighed for at komme med ud, når vejret tillader det.
• Vi som voksne er gode rollemodeller, der udviser begejstring, interesse og viden i forhold til naturen, vejret og livet i uderummet. At vi har en undersøgende tilgang, stiller åbne spørgsmål og inddrager børnenes viden, erfaringer, undren og spørgsmål.
• De voksne aktivt bruger naturen og de forskellige årstider i det pædagogiske arbejde, så børnene udvikler nysgerrighed og lyst til at udforske og observere uderummet.
• Bruge digitale medier til at understøtte viden om og erfaringer fra naturen.
• Støtte børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved eks. stor/lille og tung/let. Desuden at understøtte børnene i at kunne genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhæng.

 

Vi er på rette vej, når børnene:

• Trives med at være ude i al slags vejr.
• Trygt, udforskende og nysgerrigt begiver sig ud i naturen.
• Kan lide at være på legepladsen, i haven samt komme med i skoven.
• Ved hvor de skal lede efter biller, bænkebidere, regnorme osv. og kan genkende, hvor der er purløg, ribs og brombær.
• Udfordrer sig selv motorisk i uderummet.
• Kan kende og begynde at sætte ord på vejret, naturen og dens begreber.
• Tager naturen med ind i form af blade, blomster, grene og sten.

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Bøgens pædagogiske læringsmiljø ift. børnenes brug af kultur, æstetik og fællesskab skal altid ses i sammenhæng med Bøgens pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer, som understøtter børnene ved at:

• Have faste traditioner i forbindelse med højtider og fødselsdage der fejres i vuggestuen.
• Have morgensamling hver dag, hvori elementer som drama, dans, fortælling, bevægelse og udklædning kan indgå.
• Skabe fællesskaber og deltagelsesmuligheder, hvor børnene oplever egne og andres kulturelle baggrunde.
• Have udklædningstøj, tasker og andet tilgængeligt for børnenes spirende rolleleg.
• Lave aktiviteter hvor børnene får erfaringer og kan være eksperimenterende med mange forskellige materialer, som f.eks. at tegne, male, klippe, klistre, bage, lege med trylledej eller kartoffelmel.
• Læse, synge samt lave rim og remser sammen med børnene. Inddragelse af barnets kropslige fornemmelser og spænding i kroppen ved f.eks. en spændende fortælling.
• Inddrage alle børn ift. de ritualer vi har omkring vores højtider og traditioner.
• Dyrke den musik eller de rollefigurer, som børnene er optaget af.
• Skabe mulighed for at understøtte den børneskabte kultur, såsom at køre traktor på gangen eller tømme sofaen for hynder.
• Have fokus på den børneskabte kultur og tilbyde rum for børnenes egne skabende og eksperimenterende praksis. Dette initieret af barnets lyst, kreativitet, fantasi, improvisation og aktiv deltagelse, hvor børnene mødes med nysgerrighed og respekt.
• Bruge Remida materialer.
• Fortælle barnets historie i ”Barnets Bog” og læse Barnets Bog med barnet.
• Anvende digitale medier ved at bruge IPad, til små spil, til at undersøge på eller benytte til morgensamling.
• Have fokus på at alle børn får mulighed for at skabe deres egen mening og indhold i hverdagen og derved indgå i et demokratisk fællesskab samt være aktive i beslutningsprocesser.

 

Vi er på rette vej, når børnene:

• Udviser glæde og begyndende genkendelighed i forhold til de traditioner vi har i forbindelse med højtider og fødselsdage.
• Genkender, er aktivt deltagende og tager initiativer i vores daglige samling.
• Får udvidet deres begrebsverden.
• Klæder sig ud, danser og synger som en naturlig del af deres leg.
• Kan fordybe sig i aktiviteter, hvor der indgår forskellige materialer.
• Naturligt bruger bøger i deres daglige aktiviteter.
• Har en genkendelig børnekultur, som bliver overleveret fra de større til de mindre børn.
• Er engagerede, nysgerrige, kreative og deltagende i de aktiviteter vi tilbyder.
• Er aktiv deltagende i forskellige fællesskaber.

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø udgøres af både pædagogikken, de læringsmiljøer den tilbyder og vores personlige og professionsfaglige kompetencer. Børns udvikling, dannelse, læring, relationer og den pædagogiske praksis er levende og dynamiske størrelser uden en facitliste. Derfor arbejder vi med indsatsområder i forhold til det pædagogiske arbejde og vores læreplan. Vi finder, undersøger og evaluerer pædagogiske fokuspunkter fra det pædagogiske læringsmiljø og vores pædagogiske praksis. Vi bruger evaluering og perspektivering fra SMTTE modellen, som pejlemærker for det videre arbejde og næste fokusområde. Dette skaber et kontinuerligt fokus på sammenhængen mellem læring og udvikling ift. det læringsmiljø og den pædagogiske praksis, vi tilbyder børnene. På den måde er vi reflekterende, både i forhold til de læringsmiljøer vi tilbyder, vores praksis, rammerne for vores arbejde, samværsformen og de krav, der stilles indadtil i forhold til vores profession. Vores konkrete handlinger er:

• Der beskrives årligt indsatsområder for både det pædagogiske arbejde, de fysiske rammer og personalets faglighed.
• Læreplansperioder med afsæt i et fælles overordnet årligt tema, der struktureres vha. SMTTE modellen. De enkelte teams videndeler erfaringer efterfølgende med oplæg til personalemøde.
• Personalemøder 2 gange årligt med pædagogisk indhold, hvor vi både teoretisk og praktisk arbejder med et tema i forhold til vores indsatsområder.
• Intern feedback med fokus på at styrke en kultur, hvor vi øver os med rum for fælles faglig refleksion og vidensdeling.
• Facilitering af møder der skaber rum for refleksion og videndeling
• Sidemandsoplæring.
• Interne møder beskrevet i vores mødestruktur, herunder pædagogmøder til faglig refleksion og vidensdeling samt inklusionsmøder til fastholdelse af arbejdet med inklusion.
• MUS og GRUS samtaler.
• Pædagogisk bibliotek med relevant faglitteratur.
• Kurser og uddannelse.
• Kollegial sparring i netværk med pædagoger fra andre institutioner som f.eks. TR, AKT eller sprogansvarlig.

 

Læreplansperioder
Vi bruger læreplansperioder, som en form for aktionslæringsprojekter til at undersøge og udvikle børenes læringsmiljøer, den pædagogiske praksis og pædagogernes faglighed. Vi ser dem dermed som en væsentlig metode til arbejdet med både læreplanen, pædagogisk dokumentation, evaluering og fagligheden i huset.

Med afsæt i et fælles overordnet tema arbejdes der helhedsorienteret med læreplansperioderne, som struktureres ud fra SMTTE modellen. Der er fokus på børns dannelse, udvikling, trivsel og læring i det pædagogiske læringsmiljø med inddragelse af alle de seks lovpligtige læreplanstemaer. Læreplansperioden kan både foregå med forløb på de enkelte stuer, eller de kan foregå i fællesskab på tværs af stuer.
Der videndeles og sparres omkring læreplansperioderne og SMTTE modellerne på et møde, når de enkelte teams går i gang med læreplansperioderne. Alle teams fremlægger erfaringer, refleksioner og perspektiveringer fra arbejdet med læreplansperioderne til personalemøderne i juni og november.

Pædagogisk dokumentation
Der arbejdes systematisk med Barnets Bog til hvert enkelt barn, som kronologisk synliggør læringsmiljøet, barnets liv, trivsel, udvikling og læring i vuggestuen med praksisfortællinger, barnets eget materiale, beskrivelser og billeder.
Der laves mange former for pædagogisk dokumentation i den daglige praksis og under læreplansugerne. Det kan både være billedmateriale, praksisfortællinger, video, børneproduceret materiale, materiale der er lavet ved medinddragelse af forældre og helt konkrete tiltag i det fysiske læringsmiljø.
Derudover laves der pædagogisk dokumentation ift. det enkelte barn i form af systematiske udviklingsbeskrivelser og ift. børnefællesskabet i form af sociogram.

Evaluering
Evalueringen af læreplanen foregår en gang årligt til et møde i efteråret. Fokus i evalueringen er sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og den trivsel, udvikling, dannelse og læring hos børnene, som vi kan se i den pædagogiske dokumentation.

Vuggestuens årlige indsatsområder evalueres til et møde i efteråret.

Den samlede evaluering fremlæggelse til orientering og dialog i bestyrelsen en gang årligt.

Evalueringen af læreplanen danner sammen med perspektiveringerne fra læreplansperioderne på de enkelte grupper og evalueringen af årets indsatsområder afsæt for prioritering af det kommende års indsatsområder.

Evaluering af læreplan og indsatsområder lægges på institutionens hjemmeside i ultimo januar.